*English version*

 

 

 

 

Historie

 

Atlantic Challenge er en international konkurrence i godt sømandsskab.
Konkurrencen blev første gang afholdt i 1986, hvor Frankrig og USA dystede mod hinanden i USA. 2 år senere blev konkurrencen afviklet i Douarnenez i Frankrig, hvor også Irland og Danmark var inviteret med.
Herefter er der fast blevet afholdt en international konkurrence hvert andet år, hvor stadig flere deltagerlande skiftes til at afholde det store arrangement.

I 1996 fejrede man 200 året for båden ved afholdelse af konkurrencen i Bantry i Irland, hvor den danske båd vandt konkurrencen og herfor havde værtsskabet i 1998 med afholdelse af konkurrencerne med den nye museumsø ved Vikingeskibsmuseet som base.


Sidst blev konkurrencerne afholdt i Midland, Canada.
I år finder konkurrencen sted i perioden fra 11.-22. juli 2012 i Bantry, Irland med deltagelse af 16 både fra hele verden.

Tidligere har Danmarks deltagelse været et resultat af et godt lokalt samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet som kulturinstitution og de 2 idrætsklubber Roskilde Sejlklub og Roskilde Roklub. I maj 2005 blev Foreningen Atlantic Challenge Roskilde dannet for at videreføre de maritime traditioner omkring bantry båden "Solidarite".

Ideen bag konkurrencen, som mere er et kulturelt arrangement, er at støtte international og mellemfolkelig forståelse ved at lade unge mennesker fra forskellige søfarende nationer mødes i en fredelig kappestrid.

Konkurrencen omfatter således prøver i manøvredygtighed under sejl og for årer, redningsmanøvrer, kapsejlads, navigation, knob og tovværksarbejder. Det drejer sig ikke blot om at komme først, men også at løse opgaverne med sikkerhed og elegance, via godt samarbejde og ved at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter og dermed udvise godt sømandsskab i ordets videste forstand. Som udtrykt af amerikaneren Lance Lee, grundlægger af Atlantic Challenge, lyder således: At sea it is what you do when you dont know what to do that makes all the difference.

Konkurrencerne foregår i kopier af en langbåd fra den franske fregat La Resolue, der sammen med en stor flådestyrke forsøgte at landsætte et invasionskorps i Bantry Bay i det sydlige Irland i december måned 1796. Den franske flåde blev imidlertid fanget i tåge og uvejr og operationen mislykkedes. La Resolue kolliderede i tågen med et langt større linieskib, og fik så omfattende skader, at den måtte opgive at komme hjem ved egen kraft.
Den ankrede op ud for Bantry Bay, og satte langbåden i vandet for at hente hjælp. Uheldet ville imidlertid, at langbåden blev skyllet i land, og besætningen blev overmandet af kystmilitsen og båden blev taget som krigsbytte.

I dag kan båden ses på The National Meritime Museum i Dublin og med denne båd som model byggede Vikingeskibsmuseet i 1990 en kopi af båden, som sidenhen har været anvendt ved den danske deltagelse i Atlantic Challenge konkurrencen. At netop denne båd er blevet valgt skyldes dens spændende historiske baggrund og dens kvalifikationer som skolefartøj. Den er let og elegant og svær at manøvrere med dens indviklede rigning med 3 sejl og de 10 årer, som kræver et velfungerende samarbejde af besætningen.

Ved dette års konkurrence, der afvikles i havnebyen Bantry, Irland fra den 11.-22. juli 2012, er der deltagelse af Frankrig, England, Irland, Rusland, Canada, USA, Belgien, Indonesien, Finland, Holland, Italien og Danmark, ligesom der også denne gang vil være at finde en international besætning i en båd under det blå UN flag.

I lighed med de foregående år er det danske hold på 20 personer i alderen 15-35 år. Alle med interesse i det maritime liv f.eks. roere og sejlere samt andre unge med det rette gå på mod.

 

 

 

 

 

 

Sponsore:

Vi er så heldigt stillet at vi har sonsore: